Hvad er en concealer?
En concealer bruges, som navnet antyder, til at dække alt fra mørke rande til urenheder og ujævnheder i huden.
Concealer bruges efter din foundation, da produktet indeholder mere pigment, så det bedre kan dække alt det, din foundation ikke skjuler.
Hvis du ikke vil have et tykt lag makeup på, kan du med fordel springe din foundation over og kun bruge en anelse concealer på udvalgte steder i ansigtet.
Det vil give et mere naturligt look og lade din egen hud komme mere til syne.
Vælg din concealer
En concealer fås i mange forskellige teksturer til forskellige formål. Concealere kan både være flydende, en tyk pasta eller en fast creme. Ligeledes kan de både være meget dækkende eller helt lette med lysreflekterende partikler.
De tyktflydende, højpigmenterede concealere bruges typisk til at dække urenheder og rødme, mens de lette og lysreflekterende bruges til at opfriske øjenomgivelserne.
Fælles for begge typer er, at de ikke kun har kosmetisk effekt, men også indeholder plejende ingredienser.
De bedste concealere
Herunder guider vi til vores foretrukne concealere, og listen byder på noget for ethvert behov: Uanset om du ønsker at dække mørke rande, skjule urenheder, udjævne farveforskelle i huden –eller alle tre.

Meget dækkende concealer
MAC's klassiske concealer lægges med en skumapplikator og har en høj dækkeevne, hvilket gør, at den både kan bruges under øjnene og til at skjule rødme og urenheder.
Den kommer desuden i et væld af farver og forskellige undertoner, alt efter om du har en varm eller kold undertone i huden. Der skal ikke bruges meget mere end et knappenålshoved til at dække urenhederne.
MACStudio fix 24-hour smooth wear concealer230 kr. Køb den her.

Let dækkende concealer
Giv de mørke øjenområder nyt liv, og skjul nattens manglende søvn med L'Oréals smarte concealerpen, der har en let og naturlig dækkeevne. Concealeren har en tyndtflydende formel og byder desuden på flere plejende ingredienser, som fugter den tynde hud om øjnene. Den her er desuden et yderst godt bud på en prisvenlig pendant til den ikoniske Touché Eclat fra YSL.
L’ORÉAL PARISTrue match eye-cream in a concealer100 kr. Køb den her.
Plejende og dækkende concealer
Diors concealer har en cremet konsistens, som gør den nem at blende ud under øjnene, hvor den også fugter huden.
På trods af sine fugtende egenskaber giver concealeren så god dækkeevne, at den også kan bruges til at korrigere farveforskelle i ansigtet.
DIORDior Forever Skin Correct300 kr.Køb den her

Ikonisk concealer
Touche éclat-tryllepennen er på trods af sine 30 år stadig en af verdens mest populære concealere, hvilket ikke mindst skyldes dens tyndtflydende formel, som altid lægger sig pænt under øjnene eller ved næsefløjene.
Den lysgivende concealer er spækket med lysreflekterende partikler og kan derfor også bruges som highlighter ved kindben eller under brynene for et friskere look.
Den er i sandhed skønhedsøvn på formel, og kommer i dag i flere forskellige farver med forskellige undertoner.
YSLTouche éclat illuminating pen310kr. Køb den her.

Prisvenlig concealer
Med denne foundation får du enormt meget produkt for pengene.
Den har har en blød og cremet konsistens, som kan bruges til at dække mørke rande såvel som urenheder og røde næsefløje.
Og har du sart hud, er denne både parfumefri og allergicertificeret.
GOSHConcealer110 kr. Køb den her

Ekstra holdbar og ekstra god til mørke rande
Armanis silkebløde concealer er til dig, som ønsker en ekstra holdbar concealer, der skal kunne modstå lidt af hvert og give god dække.
Den har meget dække og en silkemat finish, hvilket gør at den hurtigt 'tørrer' ind på huden og giver god holdbarhed.
Denne concealer er derfor god til ekstra mørke rande, ligesom at den kan bruges til at dække både rødme og urenheder.
GIORGIO ARMANILuminous Silk Concealer350 kr. Køb den her

Økologisk concealer
Denne concealer er blandt andet lavet på kokosolie og mineraler, hvilket giver den en konsistens, som kan minde lidt om en balm.
Den lækre økologiske concealer smelter ind i huden og kan både bruges under øjnene til at dække urenheder eller som en foundation, hvis du blender den godt ind i huden.
RMS BEAUTY“Un” cover-up concealer349 kr. Køb den her.

Farvekorrigerende pre-concealer
Har du meget mørke rande, kan du korrigere de blålige toner under øjnene med en såkaldt corrector.
Den kan for eksempel indeholde ferskenfarvet pigment, således at de blå toner udjævnes. Følg op med din foretrukne concealer for ekstra dækning.
HUDA BEAUTY#Faux Filter Color Corrector279 kr. Køb den her.

Ekstra plejende concealer
Dette er en hybrid mellem makeup og pleje – deraf navnet Serum Concealer.
Den indeholder 81 procent plejende ingredienser, og er god til dig, som vil være sikker på, at din makeup faktisk gør noget godt for din hud.
Denne concealer byder på masser af dækkende pigment. Den er desuden cremet og glødgivende og kan sågar bruges som foundation i hele ansigtet, hvis du arbejder den godt ind i huden.
LANCÔMETeint Idole Ultra Wear Care & Glow Serum Concealer260 kr. Køb den her.

Naturlig concealer
God sammen med mineralpudder
Denne concealer giver ikke kun et naturligt makeuoplook, men byder også på flere ingredienser udvundet fra naturen.
Den har en cremet let konsistens og kan bruges sammen med mineralpudder eller alene, alt efter hvor meget dække du ønsker.
TROMBORGNaturlig Concealer240 kr. Køb den her.

Shellac: Alt du skal vide om den holdbare neglelak
LÆS HELE ARTIKLEN

Nu skal dit hår have denne skilning
LÆS HELE ARTIKLEN